Et forførende blik på brudelingeri

Posted on Posted in Branding, Design, Generelt, Webshop

Lang de fleste kvinder har på et givent tidspunkt i deres liv købt smukt lingeri; hvad enten det måtte være en overraskelse til kæresten, der føres frem i skæret fra adskillige stearinlys der kaster skygger over et par syndigt røde g-strengs trusser, eller blot et lingeri-sæt købt til selvforkælelse.
På intet tidspunkt i en kvindes liv er det særligt udvalgte lingeri dog så vigtigt, som det hvide lingerie-sæt med blonder og gammeldags hofteholdere der købes til brylluppet. Vi vil i denne artikel se tilbage på lingeriets udvikling igennem historien, og undersøge hvorledes samfund, mode og krig har ledt til det Sexet brudelingeri der eksisterer i dagens Danmark.

brudelingeri_sexet_2345jdlkjfdk

Fra korset til praktisk BH og hvide hofteholdere
Selve ordet lingeri stammer originalt fra det franske ord for linned, linge. I sin originale form blev ordet lingeri ikke eksklusivt brugt om undertøj til kvinder, men blev også anvendt til at beskrive alle former for undertøj til mænd. Efter ordet blev adapteret til andre sprog, såsom det engelsk lingerie, ændrede ordet betydning. Ordet lingeri blev for første gang brugt udenfor Frankrig omkring starten af 1920´erne, og omfattede i sin nye form

udelukkende undertøj designet til kvinder.
De første spæde tegn på de designs vi ser afspejlet i brudelingeri i det moderne samfund, ses i slutningen af det 19´ende århundrede. Generelt var der før denne udvikling ikke brug for “flot” eller “smukt” undertøj til kvinder – der var langt mere fokus på hvorledes tøjet kunne ændre en kvindes former, og derved give hende et mere kvindeligt udseende i henhold til tidens skønhedsidealer. Denne tendens ses især i de restriktive korsetter, der bandtes om en kvindes overkrop og derved bøjede ribbenene for at give en smallere talje, og samtidigt hæve busten.

De første BH´er og corsagers primære funktion var stadig at fremhæve eller ændre kvindekroppen efter ønske, ved enten at hæve eller forstørrer busten, og var derfor simple i form. Trusser til kvinder var i denne tid ofte store og flagrende, og primært tilstede af hygiejniske grunde. Det traditionelle brudelingeri i sin moderne form var end ikke en tanke i denne tids samfund.

Krigstider og praktisk undertøj
Anden verdenskrig tvang adskillige kvinder overalt i verden til at måtte træde til som “manden i huset”, og overtage de tomme arbejdspladser på jobmarkedet deres fædre, mænd og sønner efterlod da de drog i krig.
Med denne ændring i livstil og arbejde, fulgte et nyt kvinde-image. Smukke kjoler og yndigt opsat hår erstattedes med kvinder i overalls, der kunne overtage det tunge, hårde arbejde. Denne ændring i kvinders livsforhold skabte et behov for undertøj der var langt lettere end hidtil, som sad bedre på kroppen og var syet i åndbare materialer, således at det ikke hindrede kvindernes nye mere fysisk hårde arbejdsstil.
Grundet krigstidens behov for praktisk lingeri, var det derfor først i 1960´erne at det mere elegante og smukt designede brudelingeri der ses i butikkerne i dag så dagens lys, dog var denne form for lingeri ikke noget befolkningen talte højt om.

Brudelingeri brød for alvor igennem i 1990´erne da blandt andet Frederick’s of Hollywood og Victoria’s Secret brød samfundstanken om at kvinders lingeri var noget man som anstændig person ikke talte om – Lingeri, og især lingeri til specielle lejligheder, såsom brudelingeri designet til at være både smukke og detaljerede, blev et nyt og populært modefænomen og har holdt fast i denne popularitet til den dag i dag.
Brudelingeri er et af de få lingeri typer der på mange måder har beholdt sit udseende gennem tiden, eftersom de traditionelle former og hvide farver, der symboliserer kvindelighed og uskyld, er blevet bibeholdt.